Debat: I forbindelse med udnævnelsen af Stevns Klint som verdensarv har offentlighedens adgang til trampestien været til debat.

Indsendt af Ove Pygh Wilche, Rødtjørneparken 15, 4660 Store Heddinge og Carl Mathiassen, Rødtjørneparken 45, 4660 Store Heddinge

Så vidt det forstås af politikernes udtalelser, er en fredning af klinten løsningen på problemet.

Dette er umiddelbart en uforståelig holdning. I Danmark forholder det sig sådan, at 20 års brug kan medføre en hævdvunden ret. Har brugen fundet sted ”så længe nogen kan huske” eller typisk mindst 40 år, er der tale om alderstidshævd.

Med hensyn til trampestien forholder det sig sådan, at der i 1901 blev oprettet redningsstation ved Stevns Fyr, og der blev indført strandvagt. Fra Stevnsboere som kan huske dette, er det oplyst, at der var 2 vagter til at patruljere langs klinten. Den ene vagt gik mod syd til Rødvig, og den anden vagt gik mod nord til Bøgeskoven. Vagterne afpatruljerede altså den 12 km. lange strækning, der i dag er verdensarv. Denne adgang begyndte, som det ses, for 114 år siden.

Samtidig forholder det sig sådan, at den fornemste kirke i kommunen, Skt. Katarina Kirke i Store Heddinge, er opført ca. 1258 af sten skåret fra klinten. Herudover er adskillige af de mindre kirker i kommunen opført i 1100-tallet af sten skåret fra klinten, og Absalons borg i København er også opført af sten fra Stevns Klint. Der har altså fra ”Arilds tid” været aktivitet og dermed adgang til klinten.

Det virker derfor påfaldende, at man fra kommunens side IKKE har pålagt Østsjællands Museum at forske i arkiverne, så det kan påvises, hvor langt tilbage i tiden der har været adgang til klinten. Ligeledes er det bemærkelsesværdigt, at man IKKE har fået en juridisk vurdering af et sagsanlæg baseret på hævdvunden ret. Objektivt bedømt taler sandsynligheden for, at sagen vindes, og offentlighedens adgang til trampestien er dermed sikret i al fremtid