Samtlige verdensarvssteder i Norden mødtes til tre dages tætpakket konference. Stevns Klint var med for fjerde gang.

Siden 1995 har de nordiske verdensarvssteder mødtes en gang om året for at diskutere og arbejde med forskellige temaer omkring verdensarvsarbejdet. Finland er vært i år og har inviteret til den vestfinske by, Rauma, som har været verdensarv siden 1991.

Tre dage med fokus på livet med verdensarv

Nogle af de spørgsmål, som Naja Habermann, site manager i Verdensarv Stevns og direktør samme sted, Tove Damholt bliver endnu klogere på er, hvordan livet midt en verdensarv er? Hvordan gør man verdensarv relevant og meningsfuldt for lokalsamfundet? Hvordan inddrager man lokalbefolkningen i verdensarvsarbejdet?

– Det er jo så vigtigt at huske, at selvom verdensarv er for alle mennesker på Jorden, så har stederne længe før verdensarven haft en særlig betydning, for dem der bor midt i eller tæt ved, siger Tove Damholt.

– En stor del af stederne i Norden har mange års erfaring med, hvordan man får de to ting til at gå op i en højere enhed, og på mødet i Finland er der mange eksempler på gode måder at arbejde sammen på. Alle steder har jo måttet opfinde en organisation, som passer til netop deres verdensarv, og det er tydeligt, at jo bedre koordineringen og samarbejdet fungerer, desto bedre er man til at løse eller helt undgå konflikter.

De fleste steder har det taget en del år at få et godt samarbejde til at køre, og budskabet i Rauma var blandt andet, at det er vigtigt at blive ved med at fokusere på samarbejdet og være opmærksom på at verden ændrer sig så man må også må justere samarbejdet.

– Når vi hørte, hvor længe andre steder har været om at nå frem, så kan vi se, at vi er godt med. Det var også lidt sjovt at høre, at flere steder nævnte vigtigheden af noget så enkelt, som altid at være klar til at lytte over en kop kaffe. Det har jo siden starten været noget af det, vi har vægtet højt, så det bliver vi bestemt ved med, slår Tove Damholt fast.

Nyttigt samarbejde

De tre dage er ikke bare inspiration, det er nyttigt samarbejde.

– Det er selvfølgelig altid spændende at mødes og høre om arbejdet med verdensarv andre steder i Norden, men endnu bedre er, at vi altid er kommet hjem med redskaber til det videre arbejde. For eksempel kigger vi konkret på Jelling, hvor de med dygtig planlægning og kommunikation lykkes med at holde fast i kirken med kirkehandlinger for de lokale og give plads til den voksende mængde besøgende i og udenfor kirken, fortæller Naja Habermann.

Tove Damholt tilføjer:

– Derudover har det været meget nyttigt at have et godt netværk med andre verdensarvssteder. Vi har nogle særlige måder at arbejde på i de nordiske lande, som fungerer rigtigt godt. Derfor blev der også sidste år nedsat en decideret nordisk verdensarvsforening, som står stærkt og samlet.

Det nordiske verdensarvstræf sluttede torsdag aften med middag og finsk folkemusik. Nu skal de danske verdensarvssteder på arbejde, for i 2018 er Jelling og Christiansfeld vært for det nordiske træf.

FAKTA

• Dette års nordiske verdensarvsmøde fandt sted i Rauma, Finland, 11.-14. september
• Det nordiske verdensarvsnetværk består af Finland, Island, Grønland, Norge, Sverige og Danmark.
• Tilsammen har de 41 verdensarvssteder: Finland (7), Island (2), Grønland (2), Norge (8), Sverige (15), Danmark (7)
• Værtsbyen Rauma, nærmere den gamle del af Rauma, blev UNESCO verdensarv i 1991, fordi den er en af de bedst bevarede, og største, eksempler på nordeuropæisk arkitektur og byudvikling.