Tre indbrud i Hårlev i pinsen
Hårlev: Skuffer og skabe er blevet endevendt ved tre indbrud i private hjem i Hårlev løbet af pinsen.
Mellem fredag den 22. maj klokken 17 og pinselørdag klokken 10 har der været indbrud i et hus på Venøvej i Hårlev. Et vindue til et børneværelse er blevet brudt op. Skabe og skuffer, især i soveværelse og badeværelse, er blevet gennemrodet. Der er blevet stjålet nogle smykker.
Mellem torsdag den 21. maj klokken 12 og pinselørdag klokken 19:15 har der været indbrud i et hus på Omøvej. Et vindue til soveværelset er brudt op. Skuffer og skabe gennemrodet. Umiddelbart intet stjålent. Huset er forladt igen via terrassedør.
Mellem fredag klokken 07:30 og pinsedag, søndag den 24. maj klokken 18:34 har der ligeledes været indbrud i et hus i Hårlev, denne gang på Farøvej. Et vindue til et værelse er blevet brudt op og der har været færden i alle værelser. Alle skuffer samt skabe er gennemsøgt og genstande smidt på gulvet. Der er intet overblik over hvad der mangler. Huset er forladt igen via terrassedøren.
Kommentarer