Strøby Egede

Tre indbrud i Strøby Egede i weekenden

indbrud_2

Strøby Egede: Der har været hele tre indbrud i private beboelser i Strøby Egede i løbet af weekenden.

Mellem fredag den 26.juni klokken 16 og søndag klokken 11:15 har der været indbrud i et hus på Rubinvej i Strøby Egede. Et køkkenvindue er blevet brudt op. De ubudne gæster har været rundt i hele huset, hvor alt var gennemrodet. De har desuden forsøgt at komme op på loftet gennem loftslem. Huset er forladt igen via en sydvendt terrassedør. Der er ikke umiddelbart blevet stjålet noget.

Mellem lørdag klokken 12 og søndag klokken 11:30 har der været indbrud i et hus på Skovvangsvej. Et vindue ind til et værelse er blevet brudt op og de ukendte gerningsmænd har været rundt i hele huset og gennemrodet fire værelser. Der er stjålet diverse smykker, Margueritteørering, vedhæng, lås med perler, armbånd, deodoranter samt en sort skolerygsæk med firmaskriften AAB. Huset er forladt igen fra stuen via en havedør.

Mellem fredag klokken 20:30 og søndag klokken 12:20 har der været indbrud i et andet hus på Skovvangsvej. Et gavlvindue brudt op. Yderligere tre andre vinduer forsøgt opbrudt. De har været rundt i hele huset og alt er gennemrodet. Der er endnu intet overblik over havd der er blevet stjålet, da husets beboere var på weekend. Indbruddet blev opdaget af en nabo. Der er formentlig stjålet noget sølv-bestik fra en skuffe i stuen.

Kommentarer