Tre lokale unge stjal varer i Netto
Strøby Egede: Personalet i Netto tog mandag eftermiddag tre unge butikstyve på fersk gerning
Mandag den 14. april klokken 15:20 kørte politiet til Netto på Kystvejen i Strøby Egede, hvor en dreng og to piger havde stjålet øl, kage og slik til et samlet beløb af cirka 250 kroner.
Efterfølgende ville de ikke oplyse deres generalia til butikspersonalet. En 15-årig pige fra Store Heddinge og en 15-årig dreng fra Køge blev sigtet for butikstyveri.
En 13-årig pige fra Hårlev blev grundet sin unge alder ikke sigtet men afhørt til sagen under overværelse af sin mor. De sociale myndigheder er underrettet om sagen.
Kommentarer