Hårlev

Tricktyveri ved Nordeas hæveautomat i Hårlev

Hårlev: En 81-årig mand blev mandag eftermiddag udsat for et tricktyveri ved Nordeas hæveautomat på Hovedgaden 29 i Hårlev.

En 81-årig mand fra Strøby hævede mandag den 5. december klokken 13.45 penge i Nordeas hæveautomat på Hovedgaden 29 i Hårlev, da han blev prikket på skulderen af en mandsperson, som pegede på jorden og gjorde tegn til, at han havde tabt nogle penge.

Den 81-årige mand afviste at kende til pengene og vendte sig om og tog, hvad han troede var sit eget kort i hæveautomaten.  Han lagde kortet i sin pung og bemærkede, at den anden mand gik meget hurtigt fra stedet. Han kiggede på kortet efter i sin pung og opdagede, at kortet tilhørte en kvinde. Tricktyven havde byttet kortet ud i automaten.

Den 81-årige mand spærrede sit Visadankort, som allerede var forsøgt misbrugt, men pinkoden var tastet forkert.

Tricktyven beskrives som en mand med østeuropæisk udseende, 40 til 43 år gammel, 165 til 170 cm høj med almindelig kropsbygning og sort kort hår. Han var iført en sort jakke, lyse bukser, mørke sneakers muligvis med hvide såler. Den 81-årige mand mener at kunne genkende tricktyven, også efter et foto.

Kommentarer