Rødvig

Tristinfo i Rødvig genåbner til sommer

Sidste sommer valgte en række lokale borgere at danne foreningen Rødvig Lokal Information. Foreningens mange frivillige betjente henover sommeren 4.000 turister fra et lille træhus, også kaldet den røde hytte, placeret nær Flinteovnen på Christiansø.

Til den nye sæson har den frivillige turistinformation planer om at få et nyt skur. Forslaget om at anvende Turistforeningens røde hus på havnen som foreningen havde sidste år, er blevet drøftet af medlemmerne af Rødvig Lokal Information, og det bliver et nej tak. I år har de fået lov til at være på Rødvig Havn nede foran det gamle turistkontor, på den anden side af vejen. Men først skal der finde penge til et nyt hus, for det gamle kan ikke klare en sæson mere.

Initiativet med det lokale bemandede turistkontor kom i stand fordi kommunalbestyrelsen og Stevns Turistforening tilbage i efteråret 2014 i fællesskab besluttede, at de kommunale turisme-kroner skulle går til det nye initiativ Visit Sydsjælland-Møn (VISM), der er et samarbejde mellem Stevns, Faxe, Næstved og Vordingborg kommuner. En beslutning der blandt andet har medført at turistkontoret på haven i Rødvig blev lukket.

Men en gruppe lokale borgere i Rødvig mente ikke at VISM har levet op til forventningerne og etablerede derfor en lokal turistinformation bemandet med ulønnede frivillige.

Turistforeningen glæder sig, til at sige velkommen til en masse turister hen over sæsonen.

Kommentarer