Rødvig

Tur under vandet i havet ved Rødvig

Rødvig: Stevns Dykkerskole tilbyder at vise alle hvad der gemmer sig under vandet i havet ved Rødvig

Det er helt specielt at dykke i havet ud for Rødvig. Kridtbunden giver en speciel lysvirkning, især på solskinsdage. Kridthvid sandbund med pæle, der ligger på bunden rundt omkring, bundgarnspæle og bundgarnsnet, varieret dyreliv og især meget dyreyngel. Velegnet til fotodykning, da den lave dybde efterlader alle farver intakte. De brune og grønne planter står klart frem mod det hvide kridt. Deltagelse sker på eget ansvar.

Stevns Dykkerskole tilbyder prøvedyk med instruktør til alle uden dykkercertifikat. Det koster 350 kroner for 40 minutter inklusive leje af dykkerudstyr.

Dykkerskolen tilbyder desuden guidet dykning til alle med dykkercertifikat. Det koster 500 kroner for 1,5 timer inklusive leje af komplet dykkerudstyr.

Men man kan også vælge at nøjes med at leje et komplet dykkerudstyr i 1,5 time. Det koster 375 kroner.

Endelig kan man leje udstyr til snorkeldykning i 1,5 time. Det koster 165 kroner.

Yderligere oplysninger: Jesper Østergård, Stevns Dykkerskole tlf. +45 2238 6888

Mødested for dykkerne er ved ”Christiansø” i Rødvig

Dykkerskolen arbejder alle fredage mellem klokken 16 og 19 frem til 2. august.

Billetter købes på Turistbureauet, Havnevej 21, 4673 Rødvig, tlf. +45 5650 6464

Kommentarer