Turistforeningen indkalder til generalforsamling
Stevns Kommune: Stevns Turistforening afholder generalforsamling med musik og spisning på Traktørstedet Gjorslev Bøgeskov
Onsdag den 23. april klokken 18.00 afholder Stevns Turistforening den årlige, ordinære generalforsamling på Traktørstedet Gjorslev Bøgeskov. Stevns Turistforening vil igen i år sørge for bespisning samt drikkevarer. Selve generalforsamlingen starter dog først klokken 20.30 med dagsorden ifølge vedtægterne.
Arrangementet starter med et besøg af Karen Lilleør, fra Østdansk Turisme der vil fortælle om nye tiltag inden for cykelturismen.
Derefter kan man opleve tenor Hans Arne Kristoffersen og Birgit Rasmussen på klaver fortolke sange af Kai Normann Andersen og sange fra Farinelli med mere.
Klokken cirka 19:15 serveres der farseret unghane m/årstidens grøntsager, hønsesky og kartofler. Under generalforsamlingen vil der blive serveret kaffe/the og nøddehorn.
Af hensyn til traktementet er tilmelding nødvendig senest fredag den 11. april til Stevns Turistbureau på telefon 56 50 64 64 eller e-mail: stevns@stevnsinfo.dk
Kun adgang mod indbetalt medlemskontingent.
Medlemskab kan tegnes på Stevns Turistbureau, Havnevej 21 4673 Rødvig.
http://www.visitstevns.dk/stevns/stevns-turistbureau
Stevns Turistforening indkalder til generalforsamling onsdag den 23. april klokken 18.00 på Traktørstedet Gjorslev Bøgeskov, Bøgeskovvej 8, Holtug
4660 Store Heddinge
http://gjorslevboegeskov.dk/
Kommentarer