Turistinformation på havnekontoret i lystbådehavnen
Rødvig: Fra onsdag vil turisterne igen kunne få udleveret brochurer og informationer på lystbådehavnen i Rødvig.
Fra onsdag den 15. juni til den 31. august genåbner turistbureauet i Rødvig som turistinformation. Første åbningsdag bliver onsdag den 15. juni. Turistinformationen vil have åbent hver dag undtagen søndag, fra klokken 10 til 17.
– Det bliver et servicekontor med udlevering af brochurer og information til turisterne, oplyser Majbhritt Andersen fra Visit Sydsjælland-Møn til Stevnsbladet.
Turistinformationen ved lystbådehavnen deler kontor med havnefogeden, som har kontortid mellem klokken 8 og 10 samt fra klokken 17 og til omkring klokken 20.
Kommentarer