Store Heddinge

TV Øst har filmet på Sjællandsleden på Stevns

sille_sjaellandsleden

Stevns Klint: TV Øst har lavet en hel stribe af udsendelser om Sjællandsleden, to af dem foregår på Stevns

TV-værten Sille Roulund har været på besøg på to etaper af Sjællandsleden, der går henholdsvis fra Rødvig til Mandehoved og fra Mandehoved til Strøby Ladeplads. Det er der blevet to TV-udsendelser ud af.

Den første udsendelse om vandreturen fra Rødvig til Mandehoved byder på masser af danmarkshistorie. I udsendelsen kan man blandt høre om, hvordan en stor del af klinten blev brugt under den kolde krig og om hvordan det lykkes Stevns Klint at blive Unesco verdensarv. Den blev sendt første gang fredag den 17. oktober. Den kan genses på TV Østs hjemmeside.

Den anden omhandler vandreruten fra Mandehoved til Strøby Ladeplads. Undervejs er der fugletræk, fortællinger om, hvordan landskabet blev til og en dramatisk beretning fra anden verdenskrig om jødeflugt fra strandkanten. Den blev sendt første gang fredag den 24. oktober og den kan ligeledes genses på TV Østs hjemmeside.

Rødvig-Mandehoved:
Mandehoved- Strøby Ladeplads:

Kommentarer