Store Heddinge

Tyv slog til efter beboer blev kørt væk i ambulance

Store Heddinge: En ulykke kommer sjældent alene. Det må en beboer i Vestergade erkende, efter han hjem blev besøgt af en tyv, straks efter at han selv var kørt akut på hospitalet.


Natten til i går blev manden syg og hentet akut af ambulance med udrykning. I timerne lige efter fik hans lejlighed besøg af en tyv, der tømte den for en del værdier

Det er ifølge politet sandsynligt, at tyven har overværet, at manden blev kørt væk i ambulance fra sin lejlighed i Vestergade ved 1-tiden tirsdag nat. Vedkommende har derfor vidst, at der ikke var nogen hjemme.

Mens beboeren og pårørende således var på sygehuset i et alvorligt ærinde stjal tyven en JVC Boomblaster, en Philips DVD-afspiller og formentlig en mønt- og en frimærkesamling, såvidt mandens søn foreløbig kan vurdere.

Tyveriet er sket mellem klokken 1 og 4 samme nat.

Kommentarer