Hårlev

Tyv tog kontanter fra ulåst bolig i Vestergade

Hårlev: En ulåst dør gjorde det nemt for en indbrudstyv at liste sig ind og stjæle kontanter i en bolig i Vestergade i sidste uge.

Anmelderen af tyveriet havde en cigaræske med kontanter stående i sin kommode i soveværelset. Disse var pludselig væk og politiet kan ikke indsnævre gerningstidspunktet særligt præcist. Tyveriet kan nemlig være begået helt tilbage fra den 5. maj og frem til fredag kl. 10.

Der er ingen tegn på at der har været indbrud i ejendommen og politiet antager derfor, at tyveriet er begået mens huset har været ulåst.

Kommentarer