Udeskoleområde skal etableres øst for skolen
Store Heddinge Skole skal være med til at etablere et udeskoleområde øst for skolen
Økonomiudvalget besluttede tirsdag den 6. maj at anvende 420.000 kroen til et rekreativt udeareal for Store Heddinge by i samarbejde med Store Heddinge Skole.
Et areal bag Store Heddinge Skole, der har været forpagtet ud, bliver nu inddraget til det rekreative udeareal, dels til brug for beboerne i Store Heddinge by, dels for eleverne på Store Heddinge Skole. Udearealet skal inddrages i undervisningen til ”aktiv læring og bevægelse i uderummet”, og eleverne skal inddrages i at anlægge arealet.
Arealet bliver en del af en rekreativ, grøn kile med naturpræget landskab, lige bag skolen og det nyanlagte regnvandsbassin. Der er planer om at bygge bålhuse, et amfiteater samt et fitnessområde. Der skal desuden anlægge både grusstier og trampestier,
Projektet er udarbejdet af en tværfaglig gruppe med repræsentanter fra Teknik- og Miljøafdelingen, Skole- og institutionafdelingen samt Store Heddinge Skole. Undervisningsministeriet har bevilget 200.000 kroner under et projekt ”aktiv læring og bevægelse i uderummet”. Beløbet er bevilget til etablering af udeskole, udearbejdspladser, bålhuse med mere samt til udvikling af undervisningsmaterialer og undervisningsforløb.
Kommentarer