Hårlev

Udflugt til Fuglsang Kunstmuseum 22. maj

Fuglsang_Kunstmuseum

Hårlev: Hyggeklubben Hårlev/Varpelev inviterer på busudflugt til Fuglsang Kunstmuseum på Lolland

Torsdag den 22. maj inviterer Hyggeklubben Hårlev/Varpelev på udflugt til Fuglsang Kunstmuseum på Nystedvej ved Toreby på Lolland. Her kan man blandt andet opleve en særudstilling i anledning af 100 året for billedkunstneren Sven Dalgaards fødsel.

Efter en guidet rundvisning er der kaffepause samt mulighed for at spadsere i parken.

Det koster 100 kroner at deltage.

Tilmelding til sognepræst Anette Seifert på telefon 5628 6058

Udflugten til Fuglsang foregår torsdag den 22. maj. Bussen afgår fra Præstegården klokken 12.15 og er tilbage cirka klokken 17.30.

Fuglsang Kunstmuseum på Fuglsang Gods er tegnet af den anerkendte engelske arkitekt Tony Fretton og det markante bygningsværk skaber enestående rammer for den meget fine samling af dansk kunst fra perioden cirka 1780 til 1960 malerier, skulpturer og kunstværker på papir.

Museet er beliggende i noget af Sydøst-Danmarks smukkes natur, og den præmierede museumsbygning er på en fin måde tilpasset både kunsten og stedet. I foyeren er der café og butik, hvortil der er gratis adgang. Kørestolsbrugere kan færdes uhindret i hele området.

Kommentarer