Udmelding vedrørende Lokal Kærlighed
Læserbrev: Martin ‘Guf’ fortsætter desværre ikke med Lokal Kærlighed i den gamle bådebyggerhal på værftet i Rødvig
Indsendt af Jens Vorsholt Rolighed, Rødvig Skibs- og Bådebyggeri A/S – Røgeriet De Gyldne Fisk
Vi fik besked i forrige uge fra Line Udby om at hun personligt ikke længere var en del af Lokal Kærlighed og der gik derefter ikke mere end en lille uges tid før vi også modtog en opsigelse af forpagtningsaftalen fra Martin ‘Guf’.
Vi havde ellers aftalt at de kunne få lov at holde julefrokoster, på trods af problemer med at overholde forpagtningsaftalen og de dertilhørende betalinger.
Vi er oprigtigt kede af at Martin og Line ikke vælger at fortsætte det gode koncept de havde startet op.
Læs også: Lokal Kærlighed i Rødvig åbner ikke igen
Situationen for os er så ny, så når vi har afsluttet julesalg af røget fisk de næste par weekender i det, der så nu ikke længere er Gufs ‘Fiskehus’ på værftet, så skal vi lige sunde os lidt og derefter undersøge hvad mulighederne er for fremtiden i vores, synes vi selv, unikke restaurant, fiskebiks og iskagehus.
Vi vil også gerne takke alle, lokale som ikke-lokale, for den store opbakning og interesse i vores lille sted på Fiskerihavnen i Rødvig.
Glædelig Jul fra Per og Jens
Kommentarer