Ulovlig knallert beslaglagt på Faxevej i Hårlev
Hårlev: En 17-årig ung mand fra Karise fik lørdag eftermiddag beslaglagt sin knallert på Faxevej i Hårlev
Lørdag den 6. september klokken 15:30 standsede færdselspolitiet en lille knallert, hvorpå føreren medbragte en passager, på Faxevej i Hårlev.
Føreren, en 17-årig ung mand fra Karise, havde ikke erhvervet knallertkørekort og havde heller ikke tegnet lovpligtig ansvarsforsikring for knallerten. Han blev også sigtet for ikke at bruge styrthjelm og medbringe en passager under kørslen.
Da politiet mistænkte ham for at have foretaget konstruktive ændringer på knallerten, beslaglagde politiet knallerten med henblik på konfiskation, fordi den 17-årige tidligere var taget i at køre på en konstruktivt ændret knallert.
Passageren – en 16-årig unge mand fra Karise – fik en bøde for at være passager på knallerten.
Kommentarer