Store Heddinge

Ulovligt våben hos 58-årig i Bjælkerup

Igår kl. 16:12 fik politiet oplysninger om, at en 58-årig mand fra Bjælkerup ved Store Heddinge måske kunne være i besiddelse af farlige skydevåben, han ikke havde tilladelse til.

Politiet tog til den 58-åriges bopæl og gjorde ham bekendt med mistanken. Han fremtog herefter en salonriffel kaliber 22 samt ammunition og et bundstykke til våbnet gemt forskellige steder på bopælen.

Da han ikke havde nogen tilladelse til salonriflen, blev han sigtet for overtrædelse af våbenloven.

Politiet ransagede derefter mandens bopæl, men fandt ikke yderligere våben eller ammunition. De ulovlige effekter blev beslaglagt som bevis i sagen, og den 58-årige kan derfor forvente at høre nærmere fra politiet, når sagen skal afgøres.

Kommentarer