Underskriftindsamling til støtte for diskotek Laki
Store Heddinge: Nye lokale bevillingsregler kan få alvorlige konsekvenser for diskotek Laki i Algade i Store Heddinge
Politiet og borgmestrene i Midt- og Vestsjællands politikreds er blevet enige om at de unge ikke er velkomne i nattelivet efter klokken 23.00. Reglerne træder i kraft i takt med, at beværtninger skal forny deres bevillinger. Det skriver TV2 Øst.
Derfor modtager borgmester Poul Arne Nielsen i dag 450 underskrifter i protest mod de skærpede regler.
Man kan finde underskriftsindsamlingen på Skrivunder.net
– Det betyder jo meget, at vi unge har et sted og tage hen og feste. Ellers risikerer vi bare det bliver til parkfester og dem på 16-17 år render rundt fulde i byen, siger Rikke Pedersen fra Store Heddinge til TV2 Øst. Og hun fortsætter:
– Nu har vi et sted, hvor vi kan gå hen og feste og danse, og hvor der er et godt fællesskab under sikkert opsyn,
De nye regler rammer blandt andet diskotek Laki i Algade i Store Heddinge.
– Jeg kan risikere, at jeg efter 22 år er nød til at lukke min forretning. Jeg mister i hvert fald 30 procent af min omsætning, og det kan jeg ikke klare. Og så er de unge nød til at tage til Køge eller København, siger Kim Rügge der ejer diskotek Laki. Det skriver TV2 Øst. Og han fortsætter:
– Jeg er sur over, at man har lavet nogle regler, som Folketinget ikke har godkendt. Og det er jo ikke de samme regler, der gælder overalt. Her i politikredsen er det på en måde.
– Hillerød har lige fået lavet en bevilling til klokken 5 om morgenen for de 16 og 17-årige, siger Kim Krügge.
I Sydsjælland og Lollands-Falsters politikreds må de unge feste på diskotekerne til klokken 02.00 om natten .
I følge Bjarne Nielsen , der er formand for bevillingsnævnet i Stevns Kommune, er man godt opmærksom på at man kan risikerer at flytte problemet ud på gaden.
Hverken politiet eller Borgmesteren i Stevns Kommune har ønsket at komme med en udtalelse, ifølge TV2 Øst.
Kommentarer