Ung fyr fra Hårlev sendte fyrværkeri mod mennesker
Fem unge i alderen 16-18 år fra Ringsted, Taastrup, Hedehusene og Hårlev affyrede lørdag noget fyrværkeri med retning mod kunder i Stationscentret i Roskilde.
Lørdag den 30. december klokken 15.07 kørte politiet til tagparkeringen over supermarkedet Føtex i Stationscentret, Roskilde, hvorfra nogle unge affyrede fyrværkeri mod kunder i området.
Politiet fik kontakt til fem unge i alderen 16-18 år fra Ringsted, Taastrup, Hedehusene og Hårlev, som fik en adfærdsregulerende samtale omkring brug af fyrværkeri.
Ingen af dem blev sigtet for noget, da der ikke havde været konkret fare over for nogen.
Kommentarer