Ung mand fra Hårlev fik bilen konfiskeret
Hårlev: En 26-årig mand fra Hårlev kørte i går bil uden kørekort, på Maglehøjvej i Varpelev
Tirsdag den 4. februar klokken 15:08 sigtede politiet en 26-årig mand fra Hårlev for kørsel uden førerret i en personbil, på Maglehøjvej i Varpelev.
Da det nu var tredje gang inden for de seneste 8 måneder, at den sigtede var blevet afsløret i at køre bil uden førerret, beslaglagde politiet bilen med henblik på konfiskation.
Den sigtede vil således senere blive indkaldt til et retsmøde, når straffesagen og spørgsmålet om konfiskation af bilen skal afgøres.
Kommentarer