To unge anholdt for hjemmerøveri i Hårlev
Hårlev: To unge på henholdsvis 16 og 17 år begik torsdag aften et hjemmerøveri hos en 26-årig mand i Hårlev
Torsdag den 3. juli omkring klokken 22 begik to unge mænd på henholdsvis 16 og 17 år et hjemmerøveri hos en 26-årig mand i Hårlev. Den 26-årige kender de to gerningsmænd, der blev anholdt af politiet omkring midnat natten mellem torsdag og fredag.
– Der er ikke anvendt våben, men de har fået et udbytte med sig derfra under trusler om vold, siger efterforskningsleder, politikommissær Pia Fenger til Dagbladet.
Der er ingen oplysninger om hvor de to unge mænd er fra, men forældrene og de sociale myndigheder er underrettet. Den ene af de to er i forvejen kendt af politiet.
– Vi kender endnu ikke motivet. Det er blandt andet det vi skal finde ud af under vores afhøring af dem, siger Pia Fenger, der kan svare positivt på, at
De to unge er blevet afhørt af politiet. Nu skal én af politiets jurister vurdere om de skal fremstilles i et grundlovsforhør senere på dagen.
Kommentarer