Store Heddinge

Unge skal i stigende grad vælge erhvervsuddannelse

Projekt “TestDigSelv” er af UUV  sat i søen og 14 uddannelsesparate elever fra 8 klasse er efter en introduktion til industriens uddannelser på EUC Sjællands afdeling på Campus Køge i gang med deres individuelle branchepraktikforløb i en virksomhed. Det sker som led i at få flere unge til at vælge erhvrvsuddannelser.

 

Vejleder Martin Larsen fra UUV præsenterede projektet, der giver dygtige elever og deres forældre mulighed for en kik ind i de uddannelsesmuligheder, der er med en erhvervsuddannelse. Det skete på UUV’s repræsentantskabsmøde den 10.4.2018.

Test dig Selv er et projekt i samarbejde mellem UUV, EUC Sjælland og en række lokale industrivirksomheder i Køge Bugt. Målet er at vise erhvervsuddannelsesmulighederne for dygtige elever, der er stor efterspørgsel på i mange lokale industrivirksomheder, der i stort tal har bakket op om projektet.

Martin Larsen kunne fortælle om engagerede elever, der er i gang med branchepraktikken og om manges aha oplevelser i forbindelse med deres virksomhedsdel.

”Det er slet ikke et beskidt arbejde” – ”alle taler engelsk på kontoret” osv. Den 25. april samles der op på projektets 2. del, der består af branchepraktikken.
På opsamlingsdagen skal der være erfaringsudveksling og svar på de spørgsmål som elever og forældre har fra virksomhedsdelen. En række ”eksperter” fra UUV’s vejledning, virksomheder og uddannelsesverden vil stille sig til rådighed på opsamlingsaftenen.

 

Kommentarer