Samfund

Ungstevns klar med aktiviteter til kommunens unge

Stevns Kommune: Ungstevns åbner i denne uge op for en ny sæson med aktiviteter og undervisningstilbud til kommunens unge mennesker.

Sæsonen 2016/2017 hos ungdomsskolen byder på de velkendte undervisningstilbud samt friluftsliv, ture og kulturrejser og motorfag. Derudover vil ungdomsskolen gennemføre flere projektforløb med skoler og foreninger, skriver Sjællandske.

Læs også: Ungstevns på friluftstur til de tjekkiske bjerge

Et af sæsonens undervisningsforløb vil være i forbindelse med Puls, som gennemføres i samarbejde med kommunens skoler. Her vil der blive lagt aktiviteter ind i skoletiden for alle 7. klasser i kommunen, som vil foregå i Solgårdsparken.

I forbindelse med skolestarten åbner de fire ungdomscaféer i Munkegården, Ellehallen, Hyttefadet og Fritidsgården. Alle unge fra kommunen fra 7. klasse og op til 18 år er velkomne i ungecaféerne og ungdomsskolen.

Der kan læses mere om aktiviteter, hold og fag og tilmlding på Ungdomsskolens hjemmeside www.stevns-ungdomsskole.dk.

 

Kommentarer