Urtesamlere søges til urtenetværk
Store Heddinge: Stevns Urter er i gang med at etablere et netværk af urtesamlere, for at imødekomme efterspørgselen efter vilde urter
Under paraplyen Stevns Urter er Anni Cassias i gang med at etablere et netværk af urtesamlere på Stevns, for på den måde at imødekomme efterspørgselen efter vilde urter.
Næsten al jord på Stevns er i privat eje, og på Stevns er der masser af ren, frisk luft uden forurening fra store veje og industrier. Der er masser af ejendomme med større eller mindre haver, hvor der uden problemer kan høstes fine og friske vilde urter m.m. til videre salg.
Ved at gå sammen i netværket kan urterne bruges til noget nyttigt, og samtidig kan der opnås en indtjening for den enkelte samler.
Anni Cassias søger hele tiden leverandører af vilde urter, frugter, blomster og nødder fra lokalområdet.
Har du lyst til at være en del af samlernetværket på Stevns, så kontakt Stevns Urter for flere oplysninger på enten mobil 3024 1580 eller e-mail: anni@stevnsurter.dk
Elmemanna. Foto: Stevns Urter, Anni Cassias
Kommentarer