Urtetur på stranden ved Rødvig lørdag
Rødvig: Anni Cassias, indehaver af Stevns Urter, inviterer alle der har lyst på urtetur på stranden ved Rødvig.
Lørdag den 21. maj fra klokken 10 til 12 kan man lære strandurterne at kende, smage på dem og få inspiration til at bruge de vilde urter i maden.
Anni Cassias, indehaver af Stevns Urter, vil guide deltagerne gennem naturens køkkenhave, give gode råd og uddele af sin viden om høst af vilde urter.
Deltagelse i turen koster 100 kroner pr person.
Mødestedet er Christiansø ved indkørslen til havneområdet i Rødvig.
Kommentarer