UUV er igen klar med projekt Test dig Selv – et tilbud for elever i Stevns
UUV klar med projekt Test dig Selv
Der mangler faglært arbejdskraft og flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Sammen med lokale industrivirksomheder og fire kommuners skoleafdelinger udbyder EUC Sjælland i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning et forløb, hvor unge kan teste sig selv i forhold til job og karriere i industrien, hvor mange uddannelses-, karriere- og videreuddannelsesmuligheder er ukendte for elever og forældre.
Projektet er prøvet før, med succes, da en aktuel opgørelse fra maj 2019 viser, at halvdelen af eleverne fra projekt Test dig Selv efter forløbet var på vej mod en erhvervsuddannelse. Alle elever havde været igennem projektforløbet Test dig Selv og alle elever var uddannelsesparate. Med projektet vil UUV åbne elevers og forældres øjne for, at en erhvervsuddannelse bestemt også er en uddannelse for dygtige elever hvor karriere og videreuddannelse har betydning.
Test dig Selv er et fælles projekt mellem EUC Sjælland, lokale industrivirksomheder, Skolerne i Køge Bugt og UUV.
De deltagende elever i projekt Test dig Selv er fra målgruppen af dygtige uddannelsesparate elever, som gennem et forløb, der har budt på tre trin, har introduceret dem til industriens uddannelser.
Trin 1 har været et forberedelsesmøde for elever og forældre fra 8. – 9. klasse hvor industriens uddannelsesmuligheder er foldet ud af virksomhedsledere, lærlinge, studievejledere og rundvisning på EUC Sjællands afdeling på Campus Køge.
På trin 2 har eleverne været i branchepraktik i industrien og forløbet er afsluttet med trin 3 hvor elevgruppen sammen med UUV vejleder Martin Larsen, har efterbehandlet forløbet og ubesvarede spørgsmål er besvaret.
Elever, der har lyst til at udfordre dig selv, kontakter deres lokale UUV-vejleder på skolen inden den 30. september og aftaler der deltagelse i projekt Test dig Selv.
Det er UUV-vejleder Martin Larsen der er projektansvarlig og som følger de tilmeldte elever gennem hele forløbet.
Du kan læse mere om forløb og projekt her.
Kommentarer