Hårlev

Væksten i Køge gavner Stevns Kommune

supersygehus_i_koege

Stevns Kommune: De kommende år vil Køge få omkring 7000 nye arbejdspladser

Køge har tiltrukket store statslige og regionale investeringer som et nyt universitets-sygehus, et nyt fodboldstadion, den nye bydel Køge Kyst, motorvejsudvidelse og en ny jernbanestation. Desuden har discountkæderne Lidl og Netto bygget store centrallagre, hvorfra de bringer varer ud til hele Sjælland. Projekterne forventes at skabe omkring 7.000 nye arbejdspladser i Køge, over de kommende år.

Stevns kommune er klar til at tilbyde boliger til de mange tilflyttere, som de 7000 nye jobs kan føre med sig.

– Vi har jo verdensklassenatur på Stevns, så jeg tror vi bliver et rigtigt godt bosætningsområde. Vi kan bidrage til Køge med arbejdskraft, og de bidrager med arbejdspladserne, siger Stevns borgmester Mogens Haugaard Nielsen (V) til dr.dk.

Dansk Industri vurderer at væksten i Køge også vil gavne regionens øvrige kommuner.

– De øvrige kommuner kan glæde sig over udviklingen i Køge, da det er en fordel for hele regionen, at der bliver tiltrukket virksomheder og jobs til en af kommunerne, siger distriktsekretær i Dansk Industri, Benjamin Dickow til dr.dk.

Kommentarer