Rødvig

Vækstmøde med sparringspartnere i Rødvig

klinten

Rødvig: Stevns Erhvervsråd inviterer de lokale virksomheder til et vækstmøde med og om sparringspartnere

Tirsdag den 29. oktober afholder Stevns Erhvervsråd Vækstmøde på Klinten i Rødvig. Her vil lokale virksomheder få mulighed for at stifte bekendtskab med Sparringspartnerne, som Stevns Erhvervsråd har indgået et samarbejde med.

Sparringspartnerne er en non-profit forening, der tilbyder gratis rådgivning til både iværksættere og etablerede virksomheder. Virksomhederne får tilknyttet en erfaren erhvervsleder som sparringspartner i en aftalt periode, og sammen aftaler de indholdet og målene for forløbet.

Her vil den erfarne vækstkonsulent, Nils Hall Torgersen, fortælle om, hvordan virksomheder kan have gavn af at tilkoble en professionel bestyrelse eller en sparringspartner.

”De virksomheder, der har en professionel sparringspartner eller bestyrelse, klarer sig 50 procent bedre end dem, der ikke har. Samtidig er det en af de fem vigtigste faktorer, som bankerne kigger på”, fortæller Nils Hall Torgersen.

Der vil på mødet også være mulighed for at høre oplæg af Søren Vagn Hansen, Henrik Weiergang og Ole Bay Jensen, der alle er sparringspartnere. De vil fortælle om, hvordan forskellige rådgivende organer virker i praksis, om det praktiske arbejde i en professionel bestyrelse, om det at være sparringspartner for en virksomhedsejer og meget mere.

Arrangementet henvender sig både til dem, der går med konkrete overvejelser om at tilkoble en bestyrelse eller sparringspartner, men også til dem, der bare gerne vil blive klogere på de muligheder, der findes for at få professionel hjælp til sin virksomhed.

Prisen for at deltage er 150 kroner eks. moms for medlemmer af Stevns Erhvervsråd. For øvrige interesserede er prisen 500 kroner eks. moms. Tilmelding sker via billetto.dk/vaekstmoede.

Stevns Erhvervsråd afholder Vækstmøde tirsdag den 29. oktober klokken 18.00 på Konference & Hotel Klinten i Rødvig

Kommentarer