De værste vandmængder er overstået
Midt- og Vestsjællands Politi oplyste klokken 22.40 onsdag den 4. januar, at vandet er ved at trække sig tilbage.
Den lokale Beredskabsstab holdt møde onsdag aften, hvor situationen blev gennemgået i de forskellige kommuner, der er ramt af den forhøjede vandstand.
Vandet er ved at trække sig tilbage, men myndighederne holder fortsat øje med udviklingen for at se, om vandets tilbagetrækning fortsætter. Der er fortsat oversvømmelser forskellige steder, men alt tyder på, at situationen er ved at være overstået for denne gang.
Politiet oplsyder desuden at der ikke har været strømafbrydelser i vores del af Sjælland i forbindelse med vejrsituationen.
Myndighederne har konstateret en del ’stormturister’ i de forskellige byer. Politiet fortsætter med at advare mod denne adfærd og anbefaler, at man bliver inde i varmen og ser på situationen via TV.
Politiet opfordrer fortsat til, at borgerne følger udviklingen via medierne og myndighedernes hjemmeside, eks. politi.dk/midtvestsjaelland eller Twitter eller appén POLITI.
Stevns kommune har oprettet en side på stevns.dk, hvor man løbende vil kunne orientere sig om de lokale forhold.
Kommentarer