Vallø Golf afholder turnering til fordel for brystkræft

Vallø: Vallø Golf afvikler på lørdag den lokale afdeling af den landsdækkende turnering Pink Cup

Lørdag den 22. juni afholder Vallø Golf den store Pink Cup, der er Danmarks største golfturnering for kvinder. Pink Cup sætter fokus på kampen mod brystkræft.

Turneringen spilles i mere end 110 golfklubber over hele landet og den er for alle kvinder tilmeldt en golfklub med gyldigt DGU medlemskab.

Turneringen adskiller sig fra andre turneringer ved, at det ikke udelukkende er det spillemæssige resultat, der er afgørende for placeringen. Det er nemlig først og fremmest det indsamlede beløb pr. golfklub, der tæller. De 30 klubber, der har indsamlet flest penge til brystkræftsagen samt ti klubber fundet ved lodtrækning inviteres til en festlig landsfinale, hvor der venter dem en række forkælelser i form af baneservice, lyserøde balloner, god mad og drikke og ikke mindst et overdådigt præmiebord. Landsfinalen bliver afholdt 21. september 2013.

Alle beløb der samles ind i forbindelse med Pink Cup går ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse.

Man kan følge Golf i Vallø på Facebook

Kommentarer