Vallø Golf har oplevet fremgang på 37 procent sidste år
Vallø: Tal ikke om krise i Vallø Golf. Tværtimod. En tilpasning af en ny type medlemsskab har givet en stigning i medlemstallet i 2011 på over 37 procent
Hos Vallø Golf er golf for alle. Her har man gjort op med, at golf er en velhaversport.
Efter et par år med krise er de fleste vant til at spare, og i mange familier er alt overflødigt fjernet. Et medlemskab af den lokale golfklub kan være et naturligt sted at spare, da det som regel er et små-pebret bekendtskab.
Men ikke hos Vallø Golfklub. Her har man med succes lanceret en ny type medlemsskab, som ligger langt under prisen på et månedskort i de fleste motions- og fitnesscentre.
37,2% flere golf-medlemmer
Resultatet er ikke udeblevet. 2011 var et rigtigt fint år for Vallø Golf – med en fremgang i antallet af medlemmer på hele 37,2 % fra 2010 til 2011.
’Vi vil gerne gøre det muligt for flere at spille golf og har derfor lanceret en månedspris på 155 kr. for et medlemskab, der giver frit spil på vores 9-hullers bane – interessant især for den nye golfspiller. Det har folk i Køge, på Stevns og i et større opland taget til sig. Antallet af aktive medlemmer er steget eksplosivt hos os’, siger Leif Holmenlund, der er direktør i Vallø Golf.
Kommentarer