Erhverv

Vallø Stift har forbedret overskuddet markant

valloe_slot

Vallø: Alle afdelinger hos Vallø Stift bidrog positivt til overskuddet i det seneste årsregnskab for 2013/14

Vallø Stift har forøget indtjeningen med 3 millioner kroner fra 6,84 millioner kroner i regnskabsåret 2012/2013 til 9,85 millioner i det seneste regnskabsår. Og det på trods af at omsætningen var stort set uændret.

Vallø Stift, der har 25 ansatte, driver virksomhed inden for land- og skovbrug, campingplads samt udlejningsvirksomhed.

Valløs landbrug er på cirka 1.300 hektar og omfatter de økologiske Vallø Slotsæg, Vallø Lam samt planteavl og maskinstation. Skovbruget er på cirka 2.900 hektar, hvor der er traditionelt skovbrug med blandt andet brændesalg, salg af sav-værkstræ samt juletræer og pyntegrønt.

Derudover udlejer stiftet 130 boliger, erhvervslokaler, grunde til sommerhuse og kiosker samt udlejning af jagtret samt salg af fiskekort og ridekort.

Endelig afholder stiftet firma-arrangementer, tema-dage, teambuilding, kurser, events, foto/film/tvoptagelse.

Kommentarer