Strøby

Valløbåden bød børnene på fisketur

Vejret drillede den årlige traditionsrige fiskedag med Valløbåden, for Stevns Kommunes børn og unge.

Fredag den 30. juni havde frivillige fra foreningen Valløbåden inviteret Stevns Kommunes børn og unge på den årlige traditionsrige fiskedag, som et led i ’Aktiv Sommer’. Men på grund af en stiv kuling fra nordøst samt at indsejlingen til Garderhøjens Havn var fyldt med tang med mere, blev selve sejlturen blev udskudt til den 7. og 8. juli.

På trods af regnvejret havde deltagerne en god dag på land. Der blev flået og renset skrubber, nogle fik grillet fisken med det samme,  bagt snog brød, ristet pølser, samt fisket lidt i havnen, men ingen fisk. Til gengæld var der masser af saftevand med kage til,

– på erstatningssejladsen, fangede deltagerne desværre ikke nogen fisk, men de havde et par gode timer på vandet, fortæller Reinar Jensen fra Foreningen Valløbåden.

Læs også: Tilmeldingerne til Aktiv Sommer 2017 starter mandag

– Alle børn fik gaver med hjem, som vi havde fået som sponsorgaver fra flere forretninger, tak for dem siger Reinar Jensen fra Valløbåden.

Man kan følge Valløbåden på facebook.

Fiskedag med Valløbåden er arrangeret af Foreningen Valløbåden og Stevns Kommune i samarbejde med DGI Storstrømmen.

Foreningen Valløbådens mødested er Garderhøjens Havn, en lille naturhavn ved Vejs Ende i Strøby Ladeplads.

Kommentarer