Hårlev

Varebil ramte to cyklister på Tingvej

Hårlev: To kvindelige cyklister blev tirsdag aften kørt ned af en varebil på Tingvej ved Hårlev.

Tirsdag den 10. maj klokken 20.45 skete et færdselsuheld på Tingvej. En varebil, der blev ført af en 41-årig mand fra Hårlev, kørte i vestgående retning. I samme retning kørte fire cyklister to og to ved siden af hinanden.

Bilisten overså cyklisterne grundet den blændende sol og påkørte en 52-årig kvindelig cyklist fra Hårlev, der ramte en 53-årig kvinde, der cyklede ved siden af.

De to cyklister blev kørt til behandling på hospitalet. Ud fra politiets oplysninger er deres tilstand ikke kritisk.

Kommentarer