Varmepumpe stjålet fra sommerhus på Rønager
Rødvig: I løbet af den sidste måneds tid har der været indbrud i et sommerhus på Rønager i Rødvig
Mellem lørdag den 29. juni klokken 12 og torsdag den 25. juli klokken 22 har der været indbrud i et sommerhus på Rønager i Rødvig.
Ukendte gerningsmænd har opbrudt et vindue, hvorved vinduets to hasper er knækket. Huset er forladt igen via en terrassedør. Der er blandt andet stjålet en varmepumpe, lagner, håndklæder, to dyner, to hovedpuder, og seks flasker vin.
Kommentarer