Velgørenhedskoncerten gav 24.708 kroner
Store Heddinge: Den totalt udsolgte velgørenhedskoncerten i søndags har indbragt 24.708 kroner til Kirkens julehjælp.
Søndag den 29. november stillede 16 af de bedste musikere fra Stevns og omegn gratis op til en stor velgørenhedskoncert i Sankt Katharina Kirke.
Koncerten var totalt udsolgt og det betøs at der blev 24.708 kroner til Kirkens julehjælp.
Læs også: Totalt udsolgt til velgørenhedskoncert søndag
Hertil kan menighedsrådet lægge de 5.000 kroner til, som Inner Weel har doneret fra salget af dækkeservietter med motiver af fotograf Rudy Hemmingsen.
Læs også: Inner Wheel giver 5.000 kr. til julehjælp
Menighedsrådet har dermed væsentlig mere at gøre godt med end sidste år. De håber derfor at der vil være nok til donationer til alle kvalificerede ansøgere.
– Det er superflot og en stor glæde, at vi nu kan tilgodese flere ansøgere, siger Merete Overgaard fra kirkens menighedsråd til Stevnsbladet.
Der er ansøgningsfrist til julehjælp fra Sankt Katharina Kirke den 6. december. man søger via et ansøgningsskema på storeheddingekirke.dk eller henvender sig på Kirkekontoret på Kirketorvet 4, 4660 Store Heddinge i åbningstiden.
Kommentarer