Store Heddinge

En vellykket efterskolernes dag

Se billedserie

Søndag den 30. september havde alle landets efterskoler åbent hus i forbindelse med Efterskolernes Dag. På Gymnastikefterskolen Stevns var der fuldt hus hele dagen.

En velbesøgt dag hvor mange potentielle nye elever valgte, at lægge vejen forbi skolen og opleve stemningen. Dagen stod på opvisninger, aktiviteter med skolens syv linjefag, rundvisninger, grill i gården og meget mere. En dag der ikke kunne have ladet sig gøre uden et stærkt og velfungerende elevhold, der på bedste vis repræsenterede skolen og lod gæsterne mærke ”efterskole-suset”.

En tilfreds forstander kunne gøre status for en velafviklet Efterskolernes Dag ”Vi får hvert år besøg af flere og flere forældre og deres børn, der efterspørger det vi som efterskole kan tilbyde. Vi har nogle værdier, man ikke har i andre skoleformer, hvor vi kan præge de unge og putte en hel masse i deres rygsæk og gøre dem studieparate, lige meget om det er til gymnasiet eller en erhvervsuddannelse”, fortæller forstander på Gymnastikefterskolen Stevns Carlo Mathiasen og tilføjer: ”De unge udvikler sig med flere meter, når de kommer hjemmefra og tilbringer et år hos os”.

Kommentarer