Rødvig

Vellykket Ildfestival i Boesdal Kalkbrud

ildfestival_boesdal_2014

Boesdal: Det er nu en tradition at foreningen Boesdal afholder Ildfestival i Boesdal Kalkbrud den første lørdag i september hver år

Lørdag den 6. september afholdt foreningen Boesdal for tredje gang Ildfestival i Boesdal Kalkbrud afholdt. Festivalen var velsignet med den måske sidste sommerdag i år og der var en rigtig god stemning.

Allerede fra klokken 14.00 begyndte folk at ankomme og starte med at bygge skulpturer. Foreningen Boesdal sørget for korrekte bygge materialer, værktøj og rådgivning.

– I den forbindelse vil vi gerne takke Bygma for at have donere træ og bindetråd og Gjorslev Gods for halm og kviste, fortæller Michael Løvendal Kruse, formand for Foreningen Boesdal.

Lokale politiske partier og foreningen havde tilmeldt sig, og adskillige private deltog også i bygningen af skulpturer.

Der blev bygget ni skulpturer:

  • En tommel op hånd: Stevns Motorklub
  • En Boesdal Pyramide: Foreningen Boesdal
  • En flagermus: En gruppe mountainbike’er
  • Et hjerte med et A: Socialdemokraterne
  • En Citronsommerfugl: Naturfredningsforeningen
  • Et VW logo: Stevns Motorklub
  • Et skævt hjerte: De skæve eksistenser
  • Et kors: En dreng med hjælp af sine bedsteforældre og andre
  • Stolt af Stevns: Radikale Venstre

Dagens højdepunkt var selvfølgelig da skulpturerne smukt, en efter en, blev brændt af.

– Vores ønske om totalt vindstille kunne desværre ikke efterkommes, så derfor var flammebillederne en smule urolige, men smukke, fortæller Michael Løvendal Kruse.

Forplejningen var også på plads og der var alt fra fadøl og grill til æblekage og kaffe

I løbet af dagen var der korte besøg af både Indiske, Danske, Engelske og Franske turistgrupper som var meget interesseret i Festivalen. Flere skrev næste år ind i deres kalender, og ville fortælle videre om Ildfestivalen. Så Stevns har fået endnu et turistmål. Formanden fik i den forbindelse støvet sit franske af.

– Malurt i bægret er, af der ikke deltog nær så mange som vi kunne ønske. Der var omkring 60 personer til stede ved selve afbrændingen, udtaler Michael Løvendal Kruse..

Foreningen Boesdal tror på ideen, og vil til næste år arbejde med bedre markedsføring og et spændende musikindslag.

Interesserede kan se flere billeder samt små filmklip og kommentarer på www.facebook.com/Boesdalforeningen.

– Der er ingen tvivl om at flere samtidige arrangementer på samme tid som for eksempel Ildfestivalen, ødelægger kulturlivet på Stevns. Vi havde adskillige afbud og beklagelser på den konto. Stevns er en lille kommune med et meget aktivt kulturliv og derfor må vi kunne koordinerer det bedre. Vi har ikke råd til andet. Foreningen Boesdal forventer derfor, at den af Stevns kommune nyansatte frivilligkoordinator, får gang i aktivitetskalenderen for Stevns kommune. Der skal et opsøgende arbejde med god planlægning til, hvis Stevns skal blive en succes med sit kulturliv, og dermed attraktiv for borgerne, turister og tilflyttere, afslutter Michael Løvendal Kruse.

Kommentarer