Velux Fonden gav 125.000 til Mænds Mødesteder
Velux Fonden støtter Mænds Mødestder Stevns med at beløb på 125.000 kroner, til at renovere taget på foreningens hus på Blommevej.
Foreningen Mænds Mødesteder Stevns der holder til på Blommevej 3 i Strøby har modtaget meget hæder og efterhånden også mere end en halv million kroner i støtte, blandt andet fra forskellige fonde.
I midten af sidste uge fik mødestedet således tilsagn om et tilskud fra Velux Fonden på 125.000 kroner, til at renovere taget på foreningens hus på Blommevej.
Læs også: Mænds Mødesteder har fået 110.000 kroner af brandfonden
Mænds Mødesteder har i forvejen fået 110.000 kroner til renovering af taget af Stevns Brand Fond. Så nu er renoveringen af taget fuldt finansieret og der bliver også penge til et nyt handicap-toilet.
Mie Møller, der er sekretær for ’Forum for mænds sundhed’ under Dansk Metal, ønsker Mænds Mødesteder tillykke:
– Kære Mænd på Stevns. Stort tillykke – hvor er det bare en fantastiske nyhed, at I nu kan gå vinteren i møde uden dryp for oven. Det er utrolig velfortjent og rigtig godt arbejde af jer alle, for at skabe det gode og inspirerende Mænds Mødested som det er – I bidrager alle til, at Mænds Mødesteder Stevns er et sted hvor alle mænd kan føle sig velkommen og hvor andre kan lade sig inspirere af den måde I forvalter og driver stedet.
Endnu engang stort tillykke her fra os alle på sekretariatet afslutter Mie Møller.
Kommentarer