Rødvig

Venligboerne laver socialt grillarrangement i Rødvig

stevns_friskole

Rødvig: Venligboerne Stevns inviterer alle der har lyst til et socialt grillarrangement på Stevns Friskole.

Søndag den 13. september klokken 15 inviterer Venligboerne Stevns alle interesserede til grill og hygge ved Bålhuset Yggdrasil, på Stevns Friskole, Vemmetoftevej 6 i Rødvig.

– Vi sørger for, at grillen er klar. I medbringer selv service, mad og drikkevarer. Gerne lidt ekstra, hvis I har mulighed og lyst, så kan vi smage lidt forskelligt, oplyser Louise Bredelund Sørensen fra Venligboerne..

– Vi håber, at mange har lyst til at komme, så vi kan få skabt forbindelser på kryds og tværs og eventuelt danne grundlag for kommende arrangementer.

Venligboerne er en gruppe af frivillige, som ønsker at sprede venlighed og bygge broer mellem mennesker.

Hvis man vil vide mere eller har spørgsmål, kan man tilmelde sig Facebookgruppen: Venligboerne – Stevns eller skrive til Birte Maglehøj Hansen på birte.genin@live.fr.

Kommentarer