Debat og politik

Venstre: Fredningen er af international betydning

På kommunalbestyrelsens dagsorden den 1. juni 2017 er der en sag om at Fredningsnævnet har afsagt endelig afgørelse i sagen om fredning af Stevns Klint.

Indsendt af Anette Mortensen, borgmesterkandidat og medlem af kommunalbestyrelsen, på Vegne af Venstre Stevns.

Venstre tager til efterretning at der i januar 2016 var et flertal i kommunalbestyrelsen, som ønskede Stevns Klint fredet og at fredningsnævnet nu har afsagt endelig afgørelse om at tiltræde ønsket.

Venstre havde gerne set at den frivillige aftale med lodsejerne om trampestien havde fortsat, men da dette ikke er en mulighed, er Venstre meget tilfredse med udfaldet om, at der fortsat må dyrkes, sprøjtes og gødes i 25 meters bræmmen. Det har den betydning at landmændene kan fortsætte med at dyrke deres marker som hidtil.

Venstre stemmer for at den vedtagne fredning må være af international betydning, da dette har indflydelse på den økonomiske kompensation fra staten.

I forhold til den tildelte kompensation, bakker Venstre op om lodsejernes ønske om at få prøvet sagen i overtaksationskommissionen.

Kommentarer