Samfund

Venstre Stevns afholder ekstraordinær generalforsamling

Strøby: Efter kampvalget om partiets borgmesterkandidat, har Venstre Stevns bestyrelse besluttet at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling.

Tirsdag den 4. oktober klokken 19.00 indkalder Venstre Stevns til en ekstraordinær generalforsamling i Strøbyhallen.

– Her vil der være tre punkter på dagsordenen: Valg af formand, valg af bestyrelse og valg af suppleanter, oplyser Flemming Petersen Venstres fungerende formand til Dagbladet.

Baggrunden for bestyrelsens beslutning skal findes i den kendsgerning at deres kandidat til borgmesterposten tabte til den nuværende borgmester Mogens Haugaard Nielsen ved et opstillingsmøde den 30. august.

Læs også: Mogens Haugaard Nielsen vandt opstillingsvalget

– Det er vigtigt for os at få samlet en bestyrelse med en stærk formand og med medlemmer, der repræsenterer begge fløje i partiet. Vi står med en splittelse, som vi skal have helet, og derfor kan der godt være tale om en genvalg fra den afgående bestyrelse. Nu udstikker vi en kurs frem mod næste valg, og derfor har vi ikke råd til mere grøftegraveri, har borgmester Mogens Haugaard Nielsen tidligere udtalt til Dagbladet.

Kommentarer