Venstre i Stevns har mistillid til Lars Løkke
Stevns: Venstre i Stevns ønsker at Lars Løkke Rasmussen trækker sig som partiets formand
Mandag den 2. juni har Hans Peter Michaelsen, formand for Venstre i Stevns, sendt en e-mail til Venstres forretningsudvalg, hvor han skriver at Venstre i Stevns trækker deres støtte til Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen. Det skriver Berlingske.
– Hverken jeg selv eller bestyrelsen har tillid til at Lars fortsat kan lede Venstre og genvinde statsministerposten, skriver Hans Peter Michaelsen ifølge Berlingske.
Tidligere på måneden udtalte borgmesteren i Stevns Kommune, Mogens Haugaard Nielsen at Venstres kronprins, Kristian Jensen bør overtage roret.
Læs også: Borgmesteren har mistillid til Lars Løkke
Venstre i Stevns peger i stedet for på den nuværende næstformand Kristian Jensen, som ny formand.
– Jeg er overbevist om, at Kristian hurtigt kan samle Venstre igen, så vi kan få fokus på Venstres politiske projekt og arbejde os ind på regeringsmagten. Vi er Danmarks største og bedst organiserede parti. Når vi arbejder sammen i fælles sag er vi meget stærke, skriver Hans Peter Michaelsen ifølge Berlingske.
Dermed har mindst 14 af partiets kommuneforeninger meddelt offentligt, at de ønsker, at Lars Løkke Rasmussen trækker sig fra formandsposten.
Kommentarer