Venstreborgmester en katastrofe
Debat: Jeg husker at venstre med Borgmester Mogens Haugaard i spidsen gjorde en dyd ud af, at fremstå som et helt hold, som ville forandre Stevns.
Indsendt af Jens Georg Bagge. Socialdemokraterne. Gydevej 6, 4660 Store-Heddinge
Selv samme borgmester gjorde ligeså en dyd ud af, at have evnen til at stikke en finger i jorden.
Tjae bum bum – efter gårdagens hændelser i venstre kan jeg kun konstatere, at vores Borgmester fortsat er en sand katastrofe. Han evner ikke at holde sammen på sin gruppe. Han evner ikke at fremstå som en progressiv fortaler for udvikling af Stevns, herunder hele spørgsmålet om fredning af Stevns Klint. Han lader sig manipulere af nemme argumenter. Han har ikke styr på sin administration. Han har ikke lederevner og snurre rundt i manegen, som en vejrhane uden retning, men er ellers et venligt menneske.
Jeg har kun stor ros til Bjarne Østergård Rasmussen og Flemming Petersen, som har vist mod og vilje til, at gå ind for et princip, men også en fornuftig løsning, hvad angår fredning og udvikling af Stevns Klint. Det skal I have stor ros for, selv om at I måtte betale den ultimative pris. En pris som jeg kan forestille mig gør ondt – for man bliver vel næppe mindre venstremedlem, fordi man bliver presset ud af sin gruppe, som ikke har en leder, der evner at lede sin byrådsgruppe.
Jeg håber, at oppositionen forhåbentligt får et konstruktivt samarbejde fremover med de to løsgænger, og måske skulle man overveje at foretage en omkonstituering af byrådet – for det må unægtelig være en svækket borgmester, som står tilbage.
Dette blot udtalt af en perlehøne – udnævnt af venstre, men en varm en af slagsen 🙂
Kommentarer