Store Heddinge

Verdens bedste filmfotograf bor på Stevns

Stevns: Filmfotograf Charlotte Bruus Christensen har som den første dansker nogensinde vundet en teknisk pris i Cannes

Charlotte Bruus Christensen vandt den tekniske udmærkelse ‘Prix Vulcain de l’Artiste Technicien’ på årets Cennes Film Festival, for sin indsats som fotograf på Thomas Vinterberg’s film ‘Jagten’. ‘Vulcain’-prisen, er uddelt siden 2003 og gives for en fremragende kunstnerisk-teknisk præstation.

Charlotte Bruus Christensen er uddannet fotograf fra National Film and Television School i England i 2004. Efter uddannelsen blev hun i England og fotografererede en række kortfilm.

Thomas Vinterbergs “Submarino” fra 2010 var hendes første spillefilm og en tilbagevenden til dansk film efter 8 år i England.

Charlotte er vokset op i Sværdborg i Vordingborg Kommune, men bor i dag på Stevns, sammen med sin mand og kollega Stefan Mørk, hvor parret er i færd med at bygge en stald til deres heste.

Thomas Vinterberg’s film ‘Jagten’ vandt hele tre priser i Cannes. Mads Mikkelsen vandt ‘Prix d’interpretation masculine’ eller på dansk, prisen for bedste mandlige skuespiller. Derudover fik filmen den Økumeniske Pris, der uddeles af en organisation af protestanter og katolikker til film, som udforsker de forunderlige dybder i menneskelivet.

 

Kommentarer