Store Heddinge

Verdens største etapecykØLtur besøger Stevns

tour_de_biere

Stevns Kommune:  EtapecykØLturen Tour de Biére, der køres for 6. gang i år, besøger Stevns på fredag.

Fredag den 3. juli kommer verdens største etapecykØLtur Tour de Biére til Stevns for at besøge Stevns Bryghus i Varpelev og Danske Ølentusiasters sekretariat på Kirkeskovvej 1 i Store Heddinge.

Tour de Biére er et traditionelt cykeletapeløb med 33 deltagne ryttere, der på en ni dages tur rundt i Danmark besøger mere end 30 gode bryghuse og andre gode øl steder. Tour de Biére er i øvrigt er verdens største ØL-etapeløb og i Danmark kun overgået af Post Danmark Rundt.

Feltet kommer til Stevns fredag den 3. juli på løbets 7. etape, efter at have besøgt Faxe Byggeri om formiddagen.

Læs også: Tour de Biére 2015 kommer til Haslev

Klokken 13 gøres det første stop på Stevns, nemlig ved Stevns Bryghus på Tingvej 4 i Varpelev ved Hårlev.

Derefter går turen til Danske Ølentusiasters sekretariat på Kirkeskovvej 1 i Store Heddinge, hvor der er langning og ”vandingsstop” mellem klokken 14:30 og 15:30.

– Alle der har lyst til at hilse på er meget velkomne i tidsrummet 14 til 16.00 og få et glas øl og en snak med rytterne og med Danske Ølentusiaster, fortæller Rie Sørensen, der sekretariatsmedarbejder.

Interesserede kan læse mere på tour.ale.dk

Om ”Tour de Biére”

– Vi er bestemt ikke et almindeligt cykelhold, alene gennemsnitsvægten på cirka 0,1 ton pr person og forskellige typer cykler, bortset fra 3 hjulede, er repræsenteret blandt deltagerne, der har en alder fra først i 30’erne til først i 70’erne. Alle kendetegnet ved at være livsnydere såvel oplevelsesmæssigt, kulinarisk som socialt, skriver deltagerne i en pressemeddelelse.

Deltagerne kommer fra alle dele af Danmark, hvorfor der er rigtig god mulighed for at få en god relevans til et godt lokalpræget indslag. Mange af deltagerne har været med i flere af de tidligere ture.

Endnu engang er der lagt op til en helt cykØLentusiastisk og fantastisk rejse gennem det danske og nordtyske landskab. Ved ethvert stop undervejs vil et højtrungende ”Højt Skum” gjalde gennem landskabet og dermed få sendt de energiske cykØLfolk videre på ruten i årets Tour de Bière.

I de kropsnære mange grønne trøjer samt 1 gul førertrøje og 1 rød prikket ’bjergtrøje’ begiver de hårdt trænede atleter sig ud på en uges bryggeribesøg og cirka 650 kilometers oplevelser på jyske, fynske, lolland- falsterske og sjællandske veje.

Afslutning bliver i Holmegaard ved Næstved med en velfortjent fest. Sikkert med en lokal egnsret som hovedret.

Kommentarer