Verdis Falstaff vises live i snurretoppen tirsdag
Store Heddinge: På tirsdag kan man opleve Verdis opera Falstaff i en direkte transmission fra Paris
Tirsdag den 12. marts viser operagruppen i Snurretoppen i Store Heddinge Verdis opera ”Falstaff” i en direkte transmission fra Opéra National de Paris.
Guiseppe Verdis komiske opera Falstaff havde premiere den 9. februar 1893 på La Scala i Milano omtrent 54 år efter premieren på Verdis første opera, ”Oberto” i november 1839 ligeledes på La Scala. Succesen var enorm. Få måneder senere fyldte Verdi 80, og ”Falstaff” blev den sidste opera fra Verdi’s hænder. Librettoen er skrevet af Boito og historien bygger på Shakespeares muntre komedie ”De lystige koner i Windsor”.
Læs mere her snurretoppen.net/opera
Transmissionen varer godt og vel to timer inklusive en pause.
Prisen er 220 kroner inklusive et glas vin i pausen.
Verdis ”Falstaff” vises i Snurretoppen LIVE fra Opera de Paris tirsdag den 12. marts klokken 19.15.
Kommentarer