Verdis Maskeballet direkte fra Barcelona i Snurretoppen
Snurretoppen viser Verdis opera Maskeballet i en direkte transmission fra operaen i Barcelona tirsdag aften.
Tirsdag den 24. oktober klokken 20.00 vises Verdis opera ’Maskeballet’ i en direkte transmission fra Gran Teatre del Liceu i Barcelona i Snurretoppen i Algade i Store Heddinge.
Maskeballet der har originaltitlen: Un ballo in maschera er en opera i tre akter af Giuseppe Verdi, komponeret 1859. Handlingen foregår i Stockholm og skildrer mordet på kong Gustav 3. Verdi sloges i flere år med den italienske censur, før Maskeballet blev en realitet. En opera om en svensk konge, som bliver myrdet på scenen, det kunne man ikke acceptere. Så censuren i mange lande gjorde indsigelse mod kongemordet, ændredes person- og stednavne, fra oprindeligt Sverige til det fjerne Boston
I den direkte transmission fra Barcelona kan opleves den store polske tenor Piotr Beczala i det elegante spil om jalousi, konspirationer, lidenskaber, hævn og til sidst tilgivelse i dette mesterværk af Verdi.
Instruktøren Vincent Boussard, dekoratøren Vincent Lemaire og Christian Lacroixs kostumer forstærker den mørke stemning og mystik omkring stykket og fokuserer på den dramatiske kerne i partituret. Fra: Gran Teatre del Liceu, Barcelona.
Prisen er 150 kroner og den inkluderer kaffe og et glas vin i pausen. Billetten er samtidig lodseddel i aftenens lodtrækning om forestillingens musik.
Billetter kan bestilles på snurretoppen.net.
Inden forestillingen er det muligt at nyde teateranretning fra Anettes Mad. Maden skal forudbestilles på telefon 2191 0568. Maden serveres klokken 18.00.
Kommentarer