Villakvarter i Hårlev fik 400 volt i stikkontakterne
Hårlev: Et stille villakvarter i Hårlev fik pludselig søndag eftermiddag 400 volt ind i deres huse i stedet for de normale 230 volt
Søndag den 10. februar sidst på eftermiddagen var der pludselig 400 volt i stikkontakterne i flere huse på en stille vej i Hårlev.
Beboerne fik ringet til Seas-nve og de kunne senere konstatere at det var én nul-ledning der var røget, så hele vejen plus et par huse mere havde haft 400 volt inde istedet for de normale 230 volt.
Resultatet hos de forskellige huse er en stor mængde afbrændte elektriske apparater, såsom vaskemaskiner, tørretumblere, fjernsyn, X-Boxe, computere, samtlige gasfyr og meget andet.
Strømmen blev genetableret sidst på eftermiddagen, søndag med et kabel fra en anden forsyningsbox, men for beboerne forestår der nu en masse gener med kolde bade, at tømme frysere, genetablere computere og så videre.
Dette er et læsertip. Du kan også sende billeder eller informationer til os via mail til: tip@stevns.nu
Kommentarer